lørdag - sol

Så livsbekræftende, bekræftelse på at vi lever, bekræftelse på at der er noget og leve for. Et symbol på positivitet, et tegn på liv. Solen, solen er min ven! Jeg bliver selv rigtig positivt mærket af solen, det mindste tegn på sol, og jeg bliver en smule mere positiv. Det bedste jeg ved er helt klart også at vågne op til morgen sol. Det at vågne af solens stråler der lyser min grønne væg op, så resten af mit værelse får en grøn effekt. Det gør at dagen bliver god, det gør at jeg får en positiv start. Søde kære rare mennesker, prøv! Prøv og sov med oprullede/fra trekkede gardiner, vågn automatisk af morgen solen, smil og hop i dit sommertøj. Kære sol, lad andre mærke din positivitet!

fredag - farvel

Hej derude. Dette bliver mit sidste indlæg på Finurlige Bobler. Min tid er presset lige fortiden, og jeg vil hellere give mulighed for, at der er en anden der kan komme til, eller at de to piger, kan få levereret en blog, der er værd at læse. Vil dog også takke de 2 andre piger, for at lade mig være med til at starte dette op. Det gør mig flov, at jeg ikke kan være med til at gennemføre det, men skolen og eksamener presser, samt rækker min kreativitet slet ikke langt nok, til at levere indlæg til 2 blogge, der på mange måder er virkelig forskellige. Tak, og husk nu at pas godt på både Stine og Klara, ikke? 

Isabella, trespreto.blogspot.com

mandag - et instagram billede

Et instagram billede af verdens fineste. Ikke særlig god kvalitet. Dog hyggeligt og smilende. Kærligt ikke mindst. Det er min kære gudsøn, min nevø. Blot halvanden måned gammel. Store blå øjne, kinder - der viser, at han absolut er i tæt familie med mig. Et smil, der får os alle til at dåne. Den lille krop. En baby giver dig al den kærlighed du kan ønske dig. Nærvær. Tosomhed. At snakke med et helt andet menneske, uden at sige et ord, der giver mening. En sjov lyd gør alt. Friheden. Snaksaligheden. Kærligheden. Han hedder Teodor. Det kærligste lille menneske, der ligner sin moster utrolig meget. Han skal være barometerbarn, barometerbaby måske. 

Søndag - Maya et Effie

Efter 3 timer i tog, efter 30 min. i et andet tog med et par fjollede veninder der havde været til MFM, lå jeg i min seng.

Her lå jeg og kiggede ud gennem mit vindue og så tilbage på dagen, dagen med Maya.

Maya er min veninde. Maya er en københavner tøs. Maya er hende med hunden Effie. Maya er hende som jeg ikke ser så tit. Maya er hende jeg skriver breve med. Maya er hende der kan snakke japansk. Maya er sød.

Maya, Je t'aime

lørdag - spørgsmålet

Nogle gange tænker jeg over om vi egentlig selv ved hvem vi er? Og hvis vi ikke ved det, hvordan er vi så? Opfører vi os som den vi er, eller som en helt anden? Altså opfatter et andet menneske en som en man slet ikke er, i følge en selv? Er man tydelig nok i hvem man er, eller bliver man stemplet forkert? Og er det overhoved muligt at være den man ikke er? Jeg ved fra mine egne erfaringer at man har flere personligheder, intet ondt eller falsk ligger i det, men man skifter. Alt afhængig af hvem du er sammen med, og hvordan de opfatter dig. Hvad ved andre egentlig om en? Og opfatter alle en forskelligt, fordi de ved forskellige ting?

fredag - staden

Staden. Stilheden. Larmen. Naturligheden. Ensomheden. Skønheden. Musikken.
 Røgen. Menneskerne. Cyklerne. Prikkerne. Søerne. Børnene. Kulturen.
Reglerne. Christiania. Venskaberne. Jeg tilbragte min dag på staden.

Ondag - horisonten

Du var og er min elskede. Den jeg vil dele livet med. Den jeg vil male horisonten hvid med. Men jeg ved at dette ikke kommer til at ske og jeg ved at det er svært at male en horisont hvid når den er sort. 

Den hvide farve vil aldrig dække helt.